
AsylSyd - øje for omsorg og kvalitet med globalt udsyn
AsylSyd er driftsoperatør under Udlændingestyrelsen og har siden 2015 varetaget opgaven med indkvartering af asylansøgere i Syd- og Sønderjylland. AsylSyd er organiseret under Tønder kommune og beskæftiger omkring 100 ansatte, der dagligt sikrer driften af tre opholdscentre, landets eneste børnecenter for uledsagede mindreårige flygtningebørn, et centrallager, en sundhedsafdeling samt en fællesadministration. AsylSyd indkvarterer asylansøgere fra hele verden; i gennemsnit 50 forskellige nationaliteter.
ӯje for omsorg og kvalitet"
En af vores kerneopgaver er at sikre trygge rammer for vores beboere, imens de venter på at få deres sag om ophold, afgjort ved Udlændingestyrelsen. Det sker på baggrund af grundige overvejelser og et solidt fundament, der beror på løbende kvalitetssikring af alle led i vores organisation.
"Globalt udsyn"
I AsylSyd står vi på et fundament af mangfoldighed, hvor vi favner forskelligheder i form af mange blandende kulturer. Det gælder både blandt de beboere, der er indkvarteret hos os, men også internt da mange af medarbejderne enten selv har været asylansøgere eller kommer med en anden baggrund end dansk. Derudover er vi styret af samfundsudviklingen, hvorfor vi altid har et globalt udsyn.




