Kubroms flugt fra Eritrea til Danmark

Kubrom, 59 er netværksmedarbejder på Børnecenter til Tønder. Han blev født i Eritrea i 1966, men som 22-årig flygtede han til Danmark, grundet selvstændighedskrigen mellem Eritrea og Etiopien.

Det var naturligt dengang, at unge mænd flygtede for at undgå at blive sendt i krig, men det var sjældent deres egen beslutning. Det var ofte deres forældres for at give dem muligheden for et … liv.  Det samme gjaldt for Kubrom. Han kom fra et hjem med tryghed og gode rammer. Han gik i privatskole, alle søskende havde hver deres værelse, og de manglede ikke noget. Derfor ønskede han selvfølgelig heller ikke at forlade sin familie og sit land, men de så ingen anden udvej, hvis han skulle undgå militæret og dermed at blive sendt i krig.

Flugten til Danmark
Kubrom flygtede alene – hans to halvbrødre, den ene en i Sverige og den anden i Tyskland samt hans søster i Canada, flygtede allerede tilbage i 80’erne, hvor urolighederne var begyndt.

Først flygtede han til Sudan, hvorfra han kom med fly til København. Da han ankom til Danmark blev han sendt direkte i fængsel. Det var reglerne dengang, hvis ikke man havde ID-papirer på sig. Han havde et pas, men det var falsk.

Opholdet som asylansøger
Da han landede i lufthavnen, blev han hentet af dansk politi, som kørte ham til Modtagecenter Sandholm. Herefter kom han til et andet asylcenter og efter godt 10 måneder, fik han asyl i Danmark. Det var dengang en ret hurtig proces.

Kubrom havde, i forvejen nogle tætte relationer i København, som han kunne besøge, så for ham var ventetiden knap så hård, som mange af hans medasylanter, der ikke havde noget familie eller andre relationer i Danmark.

Opholdstilladelse og en ny start
I 1989, efter 80 dage på Center Sandholm fik han opholdstilladelse. Han blev han placeret i Esbjerg, hvor han startede på sprogskole, dernæst højskole, han færdiggjorde 9. og 10. klasse og tog sig en erhvervsuddannelse.

Dengang var hjælpen begrænset. Han spurgte til, om han kunne få en kontaktfamilie, men det fandtes ikke, som det gør i dag. Eller om der ikke var nogle, han kunne tale med, så han kunne skabe nogle relationer og lære sproget.

Han fik blot at vide, at hvis han ville tale med nogen, kunne han gå i Føtex og tale med kassedamen.

Skolevejlederen lagde heller ikke skjul på, at det ville blive svært at finde en læreplads, men det skulle ikke stoppe Kubrom fra at prøve.


Arbejdet med mennesker – et kald
Trods hans svære start i Danmark, har Kubrom alligevel fundet sin vej og fundet indpas i det danske samfund. Han har prøvet mange forskellige ting i sit arbejdsliv og boet forskellige steder, blandet andet også i Odense, hvor han blev han udlært gartner.

Senere arbejdede han 14 år som ejendomsfunktionær hos en boligforening, hvor han mødte mange forskellige skæbner. Han har været sommerhuskontrollør, selvstændig butiksejer og selvstændig tolk, tolk og mentor i Tønder Kommune samt familiebehandler og freelance-handicaphjælper.

Han føler det som et kald at arbejde med mennesker. Det har altid ligget til familien, at døren var åben for alle, der havde brug for en snak eller en skulder at græde ud ved.

Efter en del år som handicaphjælper ville han gerne prøve noget nyt, men stadigvæk noget med mennesker. Derfor søgte han i 2022 sit første job i AsylSyd. Han kom til samtale og blev ansat som centermedarbejder hos på centeret i Skærbæk. Herefter kom han til Center Haderslev, og da både Center Skærbæk og Center Haderslev skulle lukke, blev han tilbudt en vikarstilling på Børnecenter Tønder, hvor han er i dag.

Planer om tilbageflytning i 90’erne
Det var egentlig meningen, at Kubrom skulle flytte tilbage i Eritrea i 1998, men der var stadigvæk for meget uro. Hans forældre blev dernede, men hans far, efter at have besøgt Kubrom, fortalte ham, at han faktisk havde fortrudt, at de ikke også flygtede dengang.

I dag bor Kubrom i Esbjerg, hvor han har sine to voksne børn – en pige og en dreng, som bor 5 minutter i bil fra ham. Han drømmer om fortsat at kunne arbejde med flygtningebørn og gøre en forskel for mennesker, som er det han brænder allermest for.

Ønsker at give det videre
Kubrom føler sig, generelt, taget godt imod af alle han har mødt på sin vej i Danmark. Han har altid haft nogle fantastiske naboer. De hjalp ham blandt andet med at vaske tøj, de lavede mad til ham og var der for ham. Ikke fordi han nogensinde bad om deres hjælp, eller fordi han ikke kunne selv, men fordi de gerne ville og gjorde det af et godt hjerte.

Det er netop den næstekærlighed han gerne vil give tilbage, og det kan han i særlig grad på børnecenteret. Det betyder noget, at han kan møde børnene med forståelse for deres situation, fordi han selv kan relatere til deres. Det rammer, som han og kollegerne skaber på børnecenteret, betyder at børnene har et sted, hvor de kan ventilere og et trygt rum at være i, når livet nogle gange ”spænder ben”.

Det giver ham energi at kunne ”betale noget tilbage”. Som han siger: ”Vi skal huske, at nogen har betalt en pris for, det liv vi har i dag”.

At vi har et velfærdssamfund, der fungerer så godt, som det gør i Danmark, er ingen selvfølge - det skal vi huske at værdsætte og værne om.

Hvad drømmer du om?
Udover at gøre en positiv forskel for andre mennesker gennem sit virke og den person han er, så drømmer han om noget, vi nok er mange, der ønsker og beder til: Et godt helbred og fred i verden.